De unge og voksne med psykiske eller sociale vanskeligheder bliver enten undervist på Nyborg Ungdomsskoles afdeling på Skovbrynet 17, Nyborg eller på bosteder og væresteder for borgere med psykiske vanskeligheder. I enkelte tilfælde kan undervisningen foregå i kursistens eget hjem.
Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte deltagers behov og mål. Samtidig lægges der vægt på betydningen af at indgå i en gruppe af ligestillede.
Målet med undervisningen er at fremme deltagerens livskvalitet igennem undervisning, der er almendannende, personligt udviklende, socialt kvalificerende og rettet mod en aktiv, ligeværdig deltagelse i samfundslivet.
Interesserede er altid velkommen til at kontakte centret for yderligere information. For yderligere information kan du kontakte vejleder Susanne Fabech, telefon 63 33 81 66, mobil 24 66 93 21, e-mail: sfl@nyborg.dk